top of page
Tandemcykler

Oplev Poulstrup og Omegn på tandemcykel
Mulighederne er mangfoldige – oplev for eksempel Jyske Ås, Smørengen i Guldager, Tingstedet i Rønnebjerg, Tollestrup Mose, Rønnebjerg Storgård, hvor "Søstrene" boede, Vrejlev Kloster, Boller Plantage, skoven Poulstruplund, Saksager, Årupgårde, Tårs og Vrå – og de viljefaste cyklister kan også godt nå Vildmosen, Løkken, Børglum Kloster, Hjørring Bjerge og Rubjerg Knude.

Poulstrups 10 tandemcykler er muligheden for en uforglemmelig social tur med natur, kultur og oplevelser i højsædet.
Lav en aftale med naboer, arbejdskolleger, venner og bekendte. To på en tandem, det er både romantisk, hyggeligt og sjovt – men 20 på 10 tandemcykler… det er om muligt endnu bedre og I glemmer det aldrig.

Spring ud i det og ring allerede i dag for en tid. For leje og nøgleudlevering, kontakt Anders Thomsen Christiansen Tlf. 61 77 50 36 - det koster kun 20 kr. pr. tandem.

Der er nogle enkelte regler for udlån:
Du skal cykle fra stedet. Cyklerne må ikke transporteres med bil eller trailer.
Du kan max. låne cyklerne en dag ad gangen.
Udlånsperioden er fra påske til efterårsferien.
Bemærk: Cyklerne er ikke monteret med lys.
Du benytter cyklerne på eget ansvar. Multinetværket, der ejer tandemcyklerne, har intet ansvar for skade på genstande eller personer. Erstatningsansvar for forvoldte skader kan udelukkende gøres gældende over for din egen forsikring. Hjælp med at holde cyklerne i god stand - til glæde for de næste brugere.

Poulstrup har også bycykler – og de er endda to-personers

 

Flere steder i Hjørring kommune har man bycykler, men det er de små et-personers cykler. I Poulstrup har vi også bycykler, men her tilbyder vi faktisk to-personers bycykler, idet byen har 10 flotte tandemcykler der udlånes. Disse moderne tandemcykler står parate til – med Jeres egen hjælp – at bære Jer rundt i det naturskønne lokalområde.

bottom of page